Nyheder‎ > ‎

Nye kompetente kræfter i sekretariatet

posted Mar 14, 2015, 4:06 AM by Torben Sørensen   [ updated Mar 14, 2015, 5:35 AM ]
Nu sker der omsider noget godt med vores sekretariat! 
Vi har i hele 2014 haft udfordringer med at få vores sekretariat i lægehuset til at fungere ordentligt. 
Vi har haft ansat flere forskellige sekretærer men af forskellige årsager har det ikke fungeret tilfredsstillende. 
Siden november har vi været så heldig at have Maria som vikar ved skranken. Hende har mange af Jer allerede mødt og hun har været et frisk pust og en rigtig stabil medarbejder. Hun vil være der helt frem til juli måned. 
Fra 1. marts har I kunnet møde den første af vore to nye, faste medarbejdere; Dorthe Jeppesen.  
Dorthe er uddannet bioanalytiker og hun vil sammen med den næste nye medarbejder per 1 juni, sygeplejerske Kirsten Overgaard, give et betydeligt løft til visitation og rådgivning i sekretariatet.Vi vil udvide servicen med blandt andet blodprøvetagning om morgenen og en ny mulighed om eftermiddagen.  
Hele formiddagen vil der således fremover være to kompetente medarbejdere til at passe telefoner og skranke i Værløse Lægehus
 
Comments